Historien bag MORsom Træning
Hvordan Alexander ændrede måden, vi træner (med) mødre

I sommeren 2020 kom lille Alexander til verden.
Moren havde løbet helt frem til starten af 7. graviditetsmåned, og fortsat med rolig yoga og cykling indtil dagen før Alexander meldte sin ankomst. Fødslen havde været uproblematisk. Både Alexander og mor var klar til at træne igen, da han vat et par måneder gammel.
Men hvor går man hen?
Der var nogle måneder efter Corona kom til Danmark. Mødregrupperne var gået i vasken. Fitnesscentrene lukkede. Og der var ingen alternativer til mor på barsel i Kgs. Lyngby, nord for København. Endnu.
Heldigvis var Alexanders mor selvstændig personlig træner, holdinstruktør og VaneCoach. Og inden for en måned havde hun samlet et udendørs træningshold med et par håndfulde meget forskellige mødre fra lokalområdet, som alle havde det til fældes, at de var klar til at træne. Og de havde det sjovt sammen, mens deres babyer på skift sov og blev ammet eller trillet med. MORsom Træning var skabt.
(fortsættes nedenfor)
Moren hedder Birgitte Riddersholm Arentoft og er i dag founder af MORsom Træning som hun driver og udvikler på, samtidig med at hun tilbyder personlig forandringsforløb for kvinder, som ønsker mere sundhed og energi i deres liv.
Konceptet er hele tiden i udvikling mens flere MORsom Trænere, altså nye dygtige trænere, formidlere og coaches, kommer til. Vi gør en dyd ud af at lytte til vore mødre, så vi kan gøre MORsom Træning bedre, sjovere og mere givende for jer. Vil du være med?
Så se hér, hvad vi tilbyder i dag:

MORsom Holdtræning
Vær med til udendørs holdtræning, hvor der er plads til alle mødre og alle babyer.
2800 Kgs. Lyngby
Vi mødes bagved Sorgenfri Slot hver mandag og torsdag kl. 10-11.
Besøg Udendørs holdtræning i Kgs. Lyngby hér

MORsom Camps
Træn med hjemme fra stuen, og vær en del af et træningsfællesskab på et 4 ugers lukket hold. Vi tilbyder 2 forskellige hold:
StartCamp
En online træningscamp for mor, som gerne vil i gang efter graviditet og fødsel.
Et rigtig godt sted at starte!
StærkCamp
En online træningscamp for til mor, som både er stærke i krop og sind.
Campen er til dig som har været på MORsom StartCamp, eller som allerede har trænet en måned eller mere, siden din fødsel.

Personlige forløb
Prioritér dig selv. Investér i et personligt forløb med én af vores dygtige trænere og coaches.
VaneCoachingforløb med Birgitte Riddersholm
I forløbet har vi både fokus på at ændre dine spise- og træningsvaner. Hver gang vi tales ved, får du en personlig hjemmeopgave. Du vil snart begynde at ændre dine spisemønstre og se eller mærke en ny effekt fra din træning.
Besøg Trænings- & VaneCoaching forløbet hér
Tryghedssamtale
Er du klar til at træne? Book din personlige og overskuelig Tryghedssamtale som får dig i gang med at træne efter din fødsel, så du igen kan blive stærk – og få mere overskud i hverdagen.